WEBSHOP

Facebook

+45 44 45 77 11

EORTH

(Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercemtosis)

Har din midaldrende pony/hest tabt sig over sommeren og vil den måske ikke rigtigt tage godbidder i form af gulerødder og æbler længere, har tendens til tandsten på fortænderne og måske er den oven i købet blevet ”dum” til at tage biddet i munden når du skal ud at ride ?
Er dette tegn/symptomer som du kan nikke genkendende til, vil det være en rigtig god ide at få tjekket hestens tænder for EOTRH.

De seneste år har vi set flere ældre (10+) heste og ponyer, især islandske heste, med EOTRH.
EOTRH er en kronisk lidelse hvor der sker et bakterielt angreb på fortændernes og evt. hingstetændernes tandrødder (ofte kun overmund), hvorved roden nedbrydes og samtidig dannes der forøget cement på rødderne. Dette er en smertefuld lidelse, da tænderne bliver løse med tiden og resulterer i at hesten ikke kan æde. Ofte ses også rødme af tandkødet samt små prikker der kan minde om små blærer. Den eneste effektive behandling mod EOTRH er at trække tænderne ud. Dette er et indgreb som udføres på stående, beroliget hest i lokalbedøvelse.
Hesten fungerer fint uden sine fortænder, og langt de fleste æder helt normalt efterfølgende. Nogle skal dog korrigeres med snittet eller vædet hø. Heste som har haft mange smerter, ser man ofte gå i gang med at æde straks efter tandudtrækningen.