WEBSHOP

Facebook

+45 44 45 77 11

< Tilbage

Kort om Herpesvirus15-03-2021 - 20:43

I denne korte redegørelse, vil vi forsøge at informere om herpesvirus hos hest og besvare nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.

Typer af Herpesvirus:

Der findes flere undertyper af herpesvirus hos hest, men de mest almindelige er typerne 1,4 og 5, kaldet EHV1, EHV4 og EHV5.

 

Symptomer:

Alle herpesvirustyper er luftvejsvira, og de vil oftest vise sig hos heste som en smitsom luftvejsinfektion med høj feber, hoste og næseflåd. De fleste heste vil gennemgå infektionen og blive symptomfrie uden komplikationer.

EHV1 og EHV4 er desuden en velkendt abortårsag til især sene aborter, og der kan ses såkaldte ”abortstorme” i ramte besætninger, hvor mange eller alle drægtige hopper aborterer.

En undertype af EHV1 kan give neurologiske symptomer hos ramte heste. Symptomerne er meget varierende fra hest til hest, fra milde og forbigående motoriske forstyrrelser over mere udbredte forstyrrelser i form af f.eks. tab af styring af tarm- og blærefunktion og til de hårdest ramte tilfælde, hvor hesten lammes og er ude af stand til at rejse sig og stå op.

 

Hvordan stilles diagnosen:

Diagnosen stilles ved en PCR test på en næsesvaber suppleret med en blodprøve mhp. at påvise viræmi (virus i blodbanen). Hvis diagnosen EHV1 stilles, kan en gensekventering fortælle, om der er tale om den neurologiske form.

 

Behandling:

Som for alle andre virusbehandlinger er der ingen specifik behandling. Ramte heste gives understøttende behandling rettet mod den enkelte hests symptomer.

 

Forebyggelse:

Der findes en vaccine i DK mod EHV1 og EHV4. Vaccination beskytter i nogen udstrækning mod luftvejsinfektionen, og effektivt mod abortformen. Vaccination beskytter ikke hesten mod at udvikle neurologiske symptomer. Erfaringer fra større udbrud og visse, men ikke alle studier, peger faktisk på, at risikoen for alvorlige neurologiske komplikationer er større hos vaccinerede heste. Derfor er anbefalingerne:

  1. Drægtige hopper skal følge den sædvanlige vaccinationsprocedure med en vaccination i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned.
  2. Hvis man har fået konstateret smitten i en besætning, anbefales det ikke at vaccinere alle de andre heste i besætningen, fordi man så risikerer at vaccinere heste i inkubationsfasen af infektionen, og dermed muligvis forværre forløbet.
  3. I smittefrie besætninger kan der vaccineres, men husk: vaccine beskytter IKKE mod udvikling af neurologiske symptomer. Hvis en besætning er gennemvaccineret, vil virusspredningen internt i besætningen og ud af besætningen forventeligt mindskes. Det har altså intet formål at vaccinere enkeltheste eller nogle få heste i en besætning, hvis vaccination skal give mening, skal der være tale om flokvaccination og dermed etablering af flokimmunitet.
  4. Smitten mindskes ved at minimere kontakten mellem besætninger, etablere mulighed for interne smittebarrierer i de enkelte besætninger og overvåge hestene nøje for symptomer på infektionen: Hoste, næseflåd og især feber. En effektiv rutine er at tage temperatur på alle heste 2 gange om dagen og overflytte alle heste med temperaturforhøjelse til et karantæneafsnit, hvor de hurtigst muligt skal tilses af dyrlæge.
< Tilbage